minKøreskole.dk -  skolevogn: Mazda3 optimum 2015
 
Undervisningsforløbet
 
Der er faste rammer for forløbet af undervisningen i kørekort til personbil. Dette er for at sikre dig den rigtige gennemgang af stoffet, og for at der kommer den rigtige sammenhæng mellem teori og praktisk kørsel.
 
Vi prøver som skole at rumme de elever, der gerne vil have den ekstra information, der gives via en positiv lærer i teorilokalet - og samtidig også elever med indlæringsvanskeligheder, også ordblinde. Via vores filmgennemgang og DVD film til hjemmestudie. Denne - altid sidste nye - grundfilm på ca 3,5 time gives i starten af forløbet.  Vi bliver ofte henvist fra kommuner pga. dette.
Adgang til prøvesite fyldt med evaluerende prøver, bliver udleveret senere i forløbet. Ekstern information fra politi og stat mm. findes via link siden.
 
Første gang man møder til teori, fastættes datoen for kørsel på Manøvrebane, og du får bl.a. en lektionsplan du kan tage med. Dette gør, at man altid er klar over, hvor i forløbet man er, og hvad f.eks næste undervisning omhandler. Efter 3. teorigang køres første tur på alm vej i skolebilen, og herefter kører man en - og enkelte gange to ture imellem hver teorigang. Man skal følge al teoriundervisning i rækkefølge - men har mulighed at erstatte én af teorigangene med selvstudie.
 
 
Vi planlægger, at have mulighed for også at kunne tage interaktiv teori på køreskolen - Da vil man kunne modtage undervisning i nøjagtig det tidsforløb man selv bestemmer - sålænge undervisningen kommer i den rigtige rækkefølge. Planen er at kunne tilbyde elever enkelte teorigange på pc, hvis man er forhindret i det normale klasse foløb.
 
Kurset i færdselsrelateret førstehjælp, der er lovpligtigt, foretages af professionelle falckreddere tilsluttet Dansk Førstehjælpsråd, og datoen fastsætter vi sammen i starten af forløbet, da kursusbeviset skal godkendes på borgerservice (sammen med lægeattesten) inden teoriprøve-datoen kan fastlægges. Kurset varer 8 timer -derfor afholder vi det det på lørdage eller søndage, således at du ikke er tvunget til at holde fri fra arbejde/skole.
 
Køreteknisk kursus placeres normalt efter teoriprøven, men inden den praktiske prøve, således at man er bedst mulig rustet til øvelserne med bl.a. katastrofeopbremsinger og udskridning på glat vej.
 
I praksis varer turene i skolebilen oftest 90 min. -dvs. to lektioner af 45 min. ad gangen. Og tager du køretimer til alm. personbil, er lovkravet om de 16 køretimer jo ´kun´ otte køreture, og hvis du f.eks. ikke aner hvilken pedal i bilen som gør hvad, og hvornår man bruger håndbremsen, skal du påregne flere ture. Sidst i forløbet, og tæt på køreprøven, kan man ofte med fordel køre enkelt lektioner, specielt hvis kørslen kan klares fornuftigt rundt i trafikken, uden at læreren er over dig konstant ;)
Generel information:
 
Er køreprøven lige om hjørnet, er det oplagt at mødes ved køreskolen til køreturene, fremfor at spilde minutter på at blive hentet, og senere at køre næste elev hjem. Vi søger at mødes ved vores skole til køreturene - det er selvfølgelig behageligt for os lærere, men også da turene er bygget op til pensummet fra teorilokalet med forskelligt indhold. Men som nævnt før, kører det for dig, bruges tiden mod prøven intensivt på at kunne vejnettet omkring prøvestedet.
 
 
For ikke at spilde folks tid og penge, planlægger vi vores kalender efter disse behov - og dette nævnes også for, at give en forklaring på opfordringen til at mødes ved køreskolen, eller i rimelig nærhed, og at vi prøver at minimere hente/bringe servicen.
 
Bookingsystemet giver mulighed for frit at vælge prøvested i de byer, hvor politiet afholder prøver. For Nordsjællands vedkommende: Hillerød, Helsingør, Frederikssund. Byer, vi har kørt læssevis af prøver i. København og Roskilde er lidt dyrere, at trække os hen til. Ring os i stedet, og vi henviser til nogle køreskoler vi ved vil tage godt hånd om dig. Dette gælder også syd for Hovedstaden.
 
Hillerød er vores base, og de andre prøvesteder bliver brugt efter ønske - eller når det haster og vi sammen finder den hurtigste prøve muligt. Vi er endda online i skolebilen til af finde afbudsprøver, hvis vi er væk fra kontoret.
 
Det er muligt at starte på sin køreundervisning 3 mdr. inden man fylder 17 - og at bestå sin teoriprøve én måned før. Den praktiske prøve kan man naturligvis først komme til når man er blevet sytten.

Erhverver man kørekort som 17 årig, har man kun lov at føre bil med en mindst 30 årig ledsager ved siden af sig, indtil man selv er blevet 18 år.
Ledsageren må ikke have været frakendt kørekortet indenfor de sidste 10 år.

Erhvervskørekort kræver mindst fyldt 21 år.
 
Det er et lovkrav at undervisningen, for førstegangs erhververe, som hovedregel ikke afbrydes i mere end 3 mdr. (før en bestået teoriprøve). I så fald skal man begynde forfra.